Danskerne parat til at nedsætte dagpengeperiode

Slettet Bruger,

19/06/2007

Dagpengeperioden skal sættes ned fra de nuværende fire år til to et halvt år, mener de økonomiske vismænd. Og nu får de opbakning fra befolkningen. I en ny meningsmåling, Catinét har udført for Ritzau, erklærer 48,6 procent af danskerne sig klar til at skære dagpengeperioden ned til 2,5 år. Knapt 40 procent er uenige i vismændenes forslag, der vil berøre cirka 8.000 danskere.

Forslaget er ét blandt mange, der i øjeblikket forsøger at øge udbuddet af arbejdskraft herhjemme. Og 55,8 procent af danskerne giver da også i undersøgelsen udtryk for, at de er bekymrede over manglen på arbejdskraft.

Et andet forslag fra de økonomiske vismænd er endnu mere populært i befolkningen. 64,1 procent mener at man bør give et skattefrit år til de 64-årige, et forslag fremsat for at afbøde virkninger af efterlønnen.

mol

Kilde: