Danskerne går tidligere på pension - statskassen får problemer

Danskerne kvitter jobbet til fordel for efterløn og folkepension tidligere end nogensinde før

Slettet Bruger,

09/06/2009

Danskerne kvitter jobbet til fordel for efterløn og folkepension tidligere end nogensinde før. Faktisk er der alene siden 1992 skåret hele to år af den gennemsnitlige alder, hvor danskerne trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Nu sker det allerede, når der er 63 lys i lagkagen, og det koster statskassen et tab på 1 pct. af bnp eller omkring 16 mia. kr. Det viser en omfattende analyse fra Forsikring og Pension, der bliver offentliggjort i dag, skriver dagbladet Børsen tirsdag.

Da danskere over 60 år samtidig lever to år længere nu, end de gjorde i starten af 1990?erne, så må staten faktisk punge ud med offentlig forsørgelse af danskernes otium i fire år ekstra, hvilket graver hullet i statskassen endnu dybere.

Per Bremer Rasmussen, adm. direktør i Forsikring og Pension, er stærkt bekymret for statens finanser.

"Tallene viser klart, at de skattefinansierede muligheder for at stoppe på arbejdsmarkedet får danskerne til at trække sig tidligere tilbage. Det er et kæmpe problem for finansministeren, der jo allerede nu ligger over sit eget udgiftloft i regeringens økonomiske 2015-plan.

Danskernes tidlige tilbagetrækning på statens regning sætter den langsigtede finansiering af velfærden under pres," siger Per Bremer Rasmussen til Børsen.

[email protected]

Kilde: