Fra 1. januar 2007 har enlige og lesbiske kvinder kunne blive kunstigt befrugtet på det offentliges regning. Det har ifølge landets fertilitetsklinikker fået et stort antal højtuddannede enlige kvinder i slutningen af 30'erne til at søge "behandling" på klinikkerne. Men Folketingets beslutning nyder ikke opbakning i befolkningen.
Præcis 50 procent vender sig imod statsligt betalt kunstig befrugtning til de enlige, mens 46 siger ja.
"Der er lavet masser af undersøgelser på børn født efter assisteret befrugtning i alle mulige former for familier. Og det siger entydigt, at det går disse børn utroligt godt, uanset om det er en traditionel familie, et homoseksuelt par eller en enlig kvinde. For det er modne, ressourcestærke forældre, og børnene er frem for alt ønskede," siger Lone Schmidt, Dr. med., der forsker i barnløshed ved Københavns Universitet til Berlingske Tidende.
Det er særligt mænd og ældre, der er modstandere af den kunstige befrugtning til enlige.
"Mændene har nok sværere ved at sætte sig ind i, hvilken smerte det kan være ikke at få børn, end kvinder har. Frygten for at mænd bliver helt overflødiggjort spiller nok også ind. Og så har mænd det beviseligt sværere med et liv som enlig, end kvinder. Derfor er det måske fremmed for dem overhovedet at forestille sig, at man kan have et liv på den måde," udtaler mandeforsker Kenneth Reinicke fra RUC til Berlingske Tidende.
[email protected]
Præcis 50 procent vender sig imod statsligt betalt kunstig befrugtning til de enlige, mens 46 siger ja.
"Der er lavet masser af undersøgelser på børn født efter assisteret befrugtning i alle mulige former for familier. Og det siger entydigt, at det går disse børn utroligt godt, uanset om det er en traditionel familie, et homoseksuelt par eller en enlig kvinde. For det er modne, ressourcestærke forældre, og børnene er frem for alt ønskede," siger Lone Schmidt, Dr. med., der forsker i barnløshed ved Københavns Universitet til Berlingske Tidende.
Det er særligt mænd og ældre, der er modstandere af den kunstige befrugtning til enlige.
"Mændene har nok sværere ved at sætte sig ind i, hvilken smerte det kan være ikke at få børn, end kvinder har. Frygten for at mænd bliver helt overflødiggjort spiller nok også ind. Og så har mænd det beviseligt sværere med et liv som enlig, end kvinder. Derfor er det måske fremmed for dem overhovedet at forestille sig, at man kan have et liv på den måde," udtaler mandeforsker Kenneth Reinicke fra RUC til Berlingske Tidende.
[email protected]
