Flere danskere har betalt udenlandske rugemødre for at føde dem et barn. Mindst 11 danske børn er kommet til verden på denne måde, viser en
rundringning til engelske og amerikanske fertilitetsklinikker, som DR
Dokumentar har foretaget i forbindelse med dokumentarprogrammet "Rugemor til salg", som bliver sendt i aften. Det skriver Berlingske Tidende.
I alt har journalisterne bag programmet kendskab til 22 danske par, som har opsøgt udenlandske fertilitetsklinikker og tilbudt at betale for et barn.
"Men det reelle tal er helt sikkert højere," siger dokumentarredaktør Søren Klovborg til Berlingske Tidende. "Det er en stærkt tabuiseret område, og derfor er jeg overbevist om, at der er et stort mørketal."
Østlig konkurrence
I Danmark er det ulovligt at betale en kvinde for at føde et barn til en anden kvinde, ligesom det er forbudt for læger at foretage kunstig befrugtning, ligesom det er forbudt at formidle kontakt til en rugemor. Barnløse danskere er derfor nødt til at tage til udlandet, hvis de vil have et barn på denne måde.
I England og flere stater i USA, bl.a. Florida og Californien, er det lovligt at bruge rugemødre. Det kan dog koste op mod en million kroner, afhængig af, hvor attraktiv rugemoder og evt. ægdonor er, fortæller Søren Klovborg.
De høje amerikanske priser har i de seneste år fået konkurrence fra lande som Rusland, Ukraine og ikke mindst Indien. Den lille indiske landsby Anand er således kendt som "Rugemødrenes hovedstad" og har ifølge AP i øjeblikket et halvt hundrede kvinder, der er gravide med andre kvinders børn.
"Tingsliggørelse af kvinden"
Hos Etisk Råd er formand Ole Hartling oprørt over danske barnløses brug af rugemødre. Han finder det forkert at betale en kvinde for at føde et barn, som hun så skal aflevere lige efter fødslen.
"Man gør barnet til en ting, der kan bestilles og handles om," siger han til Ritzau. "Det er også en tingsliggørelse af kvinden, som udlejer en del af sin krop."
[email protected]
I alt har journalisterne bag programmet kendskab til 22 danske par, som har opsøgt udenlandske fertilitetsklinikker og tilbudt at betale for et barn.
"Men det reelle tal er helt sikkert højere," siger dokumentarredaktør Søren Klovborg til Berlingske Tidende. "Det er en stærkt tabuiseret område, og derfor er jeg overbevist om, at der er et stort mørketal."
Østlig konkurrence
I Danmark er det ulovligt at betale en kvinde for at føde et barn til en anden kvinde, ligesom det er forbudt for læger at foretage kunstig befrugtning, ligesom det er forbudt at formidle kontakt til en rugemor. Barnløse danskere er derfor nødt til at tage til udlandet, hvis de vil have et barn på denne måde.
I England og flere stater i USA, bl.a. Florida og Californien, er det lovligt at bruge rugemødre. Det kan dog koste op mod en million kroner, afhængig af, hvor attraktiv rugemoder og evt. ægdonor er, fortæller Søren Klovborg.
De høje amerikanske priser har i de seneste år fået konkurrence fra lande som Rusland, Ukraine og ikke mindst Indien. Den lille indiske landsby Anand er således kendt som "Rugemødrenes hovedstad" og har ifølge AP i øjeblikket et halvt hundrede kvinder, der er gravide med andre kvinders børn.
"Tingsliggørelse af kvinden"
Hos Etisk Råd er formand Ole Hartling oprørt over danske barnløses brug af rugemødre. Han finder det forkert at betale en kvinde for at føde et barn, som hun så skal aflevere lige efter fødslen.
"Man gør barnet til en ting, der kan bestilles og handles om," siger han til Ritzau. "Det er også en tingsliggørelse af kvinden, som udlejer en del af sin krop."
[email protected]
