Dansker anholdt under ulovlig miljø-aktion

Slettet Bruger,

01/10/2007

En gruppe af miljø-aktivister forsøger at forhindre svensk radioaktivt affald i at blive sejlet til oparbejdning i Storbritannien. Aktionen har resulteret i mindst fire anholdte, hvoraf en af dem er dansker, beretter tv2.dk.

Atomaffaldet stammer fra Sveriges første forsøgsreaktor R1 og skal enten via Øresund eller Storebælt fragtes til det engelske oparbejdningsanlæg Sellafield. Det møder stor modstand hos Greenpeace, hvor man nu griber til ulovligheder for at forhindre fragten.

"Vi sejler i gummibåde efter skibet, vi sejler ind foran skibet og forsøger at komme om bord på skibet for at forstyrre mandskabet i deres arbejde, så de ikke kan lægge til i havnen," fortæller pressemedarbejder for Greenpeace Nordic, Christina Koll.

På nuværende tidspunkt er fire til fem personer anholdt og to til tre både er konfiskeret af det svenske politi. I alt to danskere deltager i aktionen, hvoraf den ene altså er anholdt.

[email protected]

Kilde: