Danske soldater såret i Afghanistan

Tre danske soldater meldes i god behold, selv om deres pansrede mandskabsvogn i dag kom i nærkontakt med en mine eller vejbombe i Helmand-provinsen...

Slettet Bruger,

10/05/2008

Tre danske soldater meldes i god behold, selv om deres pansrede mandskabsvogn i dag kom i nærkontakt med en mine eller vejbombe i Helmand-provinsen i Afghanistan. Det skriver Ritzau, der oplyser at soldaterne er bragt til undersøgelse på et felthospital.

"Alle soldaterne har det godt og har haft kontakt med deres pårørende," skriver Hærens Operative Kommando i en pressemeddelelse.

De dansker styrker fungerede som sikring for afghanske ANA-styrker under en operation i Helmand-provinsen, da køretøjet blev udsat for eksplosionen. Der skete omfattende materiel skade, og vognen kunne ikke selv køre fra området.

15 danske soldater har tidligere mistet livet i Afghanistan.

[email protected]

Kilde: