Danske industrier efterspørger i stadig højere grad kloge hoveder til at besætte de ledige stillinger. Men det kan blive svært, al den stund, at højtuddannede danskere arbejder væsentligt mindre end deres kolleger i andre EU-lande. Det beretter Børsen.
Selvom gennemsnittet for højtuddannede EU-borgere ligger på 33,5 timer om ugen, når der tages højde for ferier og fravær, arbejder danskerne tilsvarende kun 31,5 timer. Tjekkerne er de mest hårdtarbejdende med næsten 40 timer om ugen, hvorimod Danmark kun overgås af højtuddannede nordmænd, svenskere og hollændere, når det gælder om at tage tidligt hjem fra arbejde.
Den danske trend aftager, jo kortere uddannelsen er. Således ligger danskere med en mellemlang uddannelse kun lige under EU-gennemsnittet, mens ufaglærte ligger midt i feltet af EU-lande.
Rammer højtuddannede
Det er ikke så mærkeligt, hvis man spørger Dansk Industri. Danmark har netop et skattesystem, hvor en højere uddannelse og en dertil følgende højere løn også udløser en større skatteprocent.
"Det er jo nærliggende at knytte det sammen med den skattedebat, der har verseret gennem en længere periode. Det er ikke mærkeligt, at vi ikke kan få folk til at gøre en ekstra indsats, når de skal betale 63 pct. i skat. Og her er der ingen tvivl om, at det er de højtuddannede, der bliver ramt," siger vicedirektør i Dansk Industri, Tine Roed, til Børsen.
Ufleksibel løn
Også hos Ingeniørforeningen i Danmark bekræfter formand for arbejdsudvalget, Morten Thiesen, at det høje skattetryk bærer skylden for den lave danske arbejdstid.
"Umiddelbart vil jeg sige, at skattesystemet er det værste problem, og dernæst kommer ufleksible lønsystemer, der ikke belønner en ekstra indsats," siger Morten Thiesen til Børsen og tilføjer, at den lave arbejdstid også skyldes, at vi har langt flere højtuddannede kvinder, samt at vi bruger "mindre af vores arbejdstid på at rapportere opad i hierakiet".
[email protected]
Selvom gennemsnittet for højtuddannede EU-borgere ligger på 33,5 timer om ugen, når der tages højde for ferier og fravær, arbejder danskerne tilsvarende kun 31,5 timer. Tjekkerne er de mest hårdtarbejdende med næsten 40 timer om ugen, hvorimod Danmark kun overgås af højtuddannede nordmænd, svenskere og hollændere, når det gælder om at tage tidligt hjem fra arbejde.
Den danske trend aftager, jo kortere uddannelsen er. Således ligger danskere med en mellemlang uddannelse kun lige under EU-gennemsnittet, mens ufaglærte ligger midt i feltet af EU-lande.
Rammer højtuddannede
Det er ikke så mærkeligt, hvis man spørger Dansk Industri. Danmark har netop et skattesystem, hvor en højere uddannelse og en dertil følgende højere løn også udløser en større skatteprocent.
"Det er jo nærliggende at knytte det sammen med den skattedebat, der har verseret gennem en længere periode. Det er ikke mærkeligt, at vi ikke kan få folk til at gøre en ekstra indsats, når de skal betale 63 pct. i skat. Og her er der ingen tvivl om, at det er de højtuddannede, der bliver ramt," siger vicedirektør i Dansk Industri, Tine Roed, til Børsen.
Ufleksibel løn
Også hos Ingeniørforeningen i Danmark bekræfter formand for arbejdsudvalget, Morten Thiesen, at det høje skattetryk bærer skylden for den lave danske arbejdstid.
"Umiddelbart vil jeg sige, at skattesystemet er det værste problem, og dernæst kommer ufleksible lønsystemer, der ikke belønner en ekstra indsats," siger Morten Thiesen til Børsen og tilføjer, at den lave arbejdstid også skyldes, at vi har langt flere højtuddannede kvinder, samt at vi bruger "mindre af vores arbejdstid på at rapportere opad i hierakiet".
[email protected]
