Udgifterne til specialundervisning og anden særlig støtte til børn i skolen er eksploderet i de seneste år, så de nu udgør 20 pct. af budgetterne i folkeskolen. Hvis denne udvikling skal stoppes må forældrene sætte grænser for deres børn, mener professor i specialundervisning Niels Egelund. Det skriver Jyllands-Posten.
"Vi ser nu børn i skolen, som kommer fra forældre, der ikke selv mødte ordet "nej" i deres egen opvækst i 1970'erne og 1980'erne under den antiautoritære pædagogik. Denne mangel på at sætte grænser er nu gået i arv, så skolen i dag møder børn, der ikke er vant til at gøre, hvad de voksne siger. Den manglende opdragelse er kun en af flere årsager til, at flere børn henvises til specialundervisning og særlig støtte. Men den er væsentlig at fremhæve, fordi man kan gøre noget ved den," siger Niels Egelund til Jyllands-Posten.
Han påpeger dog samtidigt, at forhold som flere for tidligt fødte børn, flere fætter-kusine ægteskaber, flere tungmetaller i maden, flere adoptivbørn fra børnehjem i Østeuropa og Asien samt nye diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom og damp har haft en indflydelse på udviklingen.
Formanden for landets skoleledere, Anders Balle, er enig i, at danske forældre er dårlige til at sige nej til deres børn:
"Vi oplever rigtig mange forældre, der har svært ved at sige nej til deres børn, og som nurser dem i stedet for at opdrage dem. Børnene bliver ikke vænnet til at indordne sig under de forhold, der nu er. Det er uheldigt for både børnene og skolen."
Også lærernes formand, Anders Bondo Christensen, mener, at forældrene har svigtet deres ansvar for, at børnene kan indrette sig efter omgivelsernes regler.
"Mange forældre er nødt til at forstå, at den opdragelse, de praktiserer derhjemme, ikke er god nok til skolen. Derhjemme er der 1,7 barn i gennemsnit ved spisebordet, men i skolen skal man være en del af et socialt fællesskab med 25 elever i klassen. Vi får i disse år nogle børn ind i klasserne, der har så store adfærdsmæssige vanskeligheder, at de er meget svære at rumme i normalundervisningen," siger han til Jyllands-Posten.
[email protected]
"Vi ser nu børn i skolen, som kommer fra forældre, der ikke selv mødte ordet "nej" i deres egen opvækst i 1970'erne og 1980'erne under den antiautoritære pædagogik. Denne mangel på at sætte grænser er nu gået i arv, så skolen i dag møder børn, der ikke er vant til at gøre, hvad de voksne siger. Den manglende opdragelse er kun en af flere årsager til, at flere børn henvises til specialundervisning og særlig støtte. Men den er væsentlig at fremhæve, fordi man kan gøre noget ved den," siger Niels Egelund til Jyllands-Posten.
Han påpeger dog samtidigt, at forhold som flere for tidligt fødte børn, flere fætter-kusine ægteskaber, flere tungmetaller i maden, flere adoptivbørn fra børnehjem i Østeuropa og Asien samt nye diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom og damp har haft en indflydelse på udviklingen.
Formanden for landets skoleledere, Anders Balle, er enig i, at danske forældre er dårlige til at sige nej til deres børn:
"Vi oplever rigtig mange forældre, der har svært ved at sige nej til deres børn, og som nurser dem i stedet for at opdrage dem. Børnene bliver ikke vænnet til at indordne sig under de forhold, der nu er. Det er uheldigt for både børnene og skolen."
Også lærernes formand, Anders Bondo Christensen, mener, at forældrene har svigtet deres ansvar for, at børnene kan indrette sig efter omgivelsernes regler.
"Mange forældre er nødt til at forstå, at den opdragelse, de praktiserer derhjemme, ikke er god nok til skolen. Derhjemme er der 1,7 barn i gennemsnit ved spisebordet, men i skolen skal man være en del af et socialt fællesskab med 25 elever i klassen. Vi får i disse år nogle børn ind i klasserne, der har så store adfærdsmæssige vanskeligheder, at de er meget svære at rumme i normalundervisningen," siger han til Jyllands-Posten.
[email protected]
