Dansk rekordudvandring til Sverige

Selv om huspriserne øst og vest for Øresund har nærmet sig hinanden det seneste år, så er danskerne stadig interesseret i at forlade det hjemlige b...

Slettet Bruger,

28/01/2008

Selv om huspriserne øst og vest for Øresund har nærmet sig hinanden det seneste år, så er danskerne stadig interesseret i at forlade det hjemlige boligmarked, vinke farvel til danske bilafgifter og flytte til Sverige. Det skriver 3f.dk på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik. I de første tre kvartaler af 2007 flyttede 5.065 danskere til vores naboland og det er 250 mere end i 2006, der ellers slog alle eksisterende rekorder.

"Der er stadigvæk masser at penge at spare for danskere som flytter til Sverige. Og selv om priserne på boliger har udjævnet sig lidt, så er det for alvor gået op for danskerne, at det generelt er billigere at leve i Sverige. Både dagligvarepriser, pasning af børn, forsikringer og selvfølgelig bilen, der er to tredjedele billigere," siger Britt Andresen, der er analysechef ved Øressundsbron, til 3f.dk.

Øresundsinstituttet har tidligere skønnet, at der i 2020 vil bo over 20.000 danskere alene i Malmø.

[email protected]

Kilde: