"Vi er nødt til, at hente folk fra passiv forsørgelse, og der er det ikke bare nødvendigt, men også socialt ansvarligt at se på efterlønnen. En meget stor del af efterlønnerne er ikke nedslidte, men er lige så sunde og raske som dem, der stadig er på arbejdsmarkedet. De, der er nedslidte, skal der selvfølgelig tages hånd om, det er det socialt rigtige at gøre, med de kan fint rummes i andre ordninger som førtidspension og fleksjob," vurderer Per Bremer Rasmussen, der i dag er direktør i Forsikring og Pension, i Børsen.
Og den holdning står han ikke alene med.
Velfærdskommissionen
enig
Velfærdskommissionen kom i deres undersøgelser frem til, at 2/3
af dem, der er på efterløn, var i arbejde frem til den dag, de blev
efterlønsmodtagere. Samtidig har den gruppe præcis samme helbredsmæssige karakteristika
som de af deres jævnaldrende, der stadig er på arbejdsmarkedet. De havde samme udgifter
til medicin, samme antal lægebesøg og samme antal sygedage, umiddelbart før de
nåede efterlønsalderen.
Nina Smith, der er prorektor ved Aarhus Universitet og medlem af Velfærdskommissionen, er enig i Per Bremer Rasmussens analyse.
"Efterlønnen er et meget væsentligt instrument, for den er også afgørende for, hvordan man sætter pensionsalderen i Danmark. Både ud fra kortsigtede konjunkturhensyn, og langsigtede strukturelle hensyn ville det være bedst at udfase efterlønnen," siger Nina Smith.
Per Bremer Rasmussens undrer sig over, at efterlønnen er en universel ydelse, hvor det eneste krav er en bestemt alder.
"Som efterlønnen er skruet sammen i dag, er det ren selvvisitation. Det er det eneste system i Danmark, hvor man kan sige 'jeg er nedslidt, og jeg skal have en ydelse', uden at det bliver kontrolleret. Det er ikke smart i en tid, hvor der virkelig kommer til at mangle arbejdskraft," siger Per Bremer Rasmussen til Børsen.
