Danmarks Radio har kvindekvoter

Folketingets partier diskuterer med jævne mellemrum indførelsen af kvindekvoter for erhvervslivets ledende poster, men indtil videre bakker kun ven...

Slettet Bruger,

14/05/2008

Folketingets partier diskuterer med jævne mellemrum indførelsen af kvindekvoter for erhvervslivets ledende poster, men indtil videre bakker kun venstrefløjen op om forslaget. I det statsejede Danmarks Radio har man imidlertid allerede gjort den venstreorienterede mærkesag til firmapolitik, fortæller journalisten.dk.

I DR er næsten halvdelen af chefredaktørerne, over en tredjedel af redaktionscheferne og en ud af tre direktører kvinder, og det er helt bevidst, siger chef på TV-Avisen Susanne Hegelund.

I DR har en række kvindelige ledere nemlig oprettet netværket Kvinder i Ledelse, som arbejder målrettet på at skaffe sig selv flere kvindelige lederkollegaer. Samtidig har DR's direktion sendt vejledende mål ud i organisationen. I år skal lidt over hver tredje leder være en kvinde, og i 2015 skal det være hver anden. Alt i alt er disse tiltag med til at sørge for, at der bliver set ekstra godt efter, om der måske et eller andet sted kan findes en kvinde til en lederpost, før man overveje at ansætte en mand.

"Det gør, at man undersøger, om der kunne findes en kvindelig kandidat. Ikke fordi de er bedre end mændene, men fordi en mangfoldighed samlet set giver den bedste ledelse," siger Susanne Hegelund til journalisten.dk.

På landets øvrige mediearbejdspladser er lederstillingerne fortsat domineret af mænd. Det gælder også på Midtjyllands Avis, hvor redaktør Holger Rosenstand ikke vil gøre brug af kønskvoter i ansættelsespolitikken:

"Jeg er principielt imod positiv særbehandling, og vi får flere og flere kvindelige journalister. Jeg er overbevist om, at der helt automatisk vil komme flere kvinder i vores ledelse," siger han.

[email protected]

Kilde: