Af Henrik Sørensen
Henrik Sørensen er folketingskandidat for de KonservativeEfter 6 år med en borgerlig regering har Danmark ikke kun brug for et skattestop, men også en skattereform der både sænker og forenkler skattesystemet.
Land efter land i Europa gennemfører i disse år den ene skattereform efter den anden, hvor personskatterne sænkes med det resultat, at landenes økonomiske vækst stiger ganske kraftigt.
Venstre og Dansk Folkeparti har svigtet, hvad der burde være sund borgerlig fornuft: At styrke og sikre den private sektor som er grundlaget for et velfærdssamfund. De har i stedet brugt løs af borgernes penge på nye offentlige velfærdsydelser. Venstre og Dansk Folkeparti har forvandlede sig til fuldgyldige medlemmer af den socialdemokratiske familie.
Der er masser af råderum i den danske økonomi til skattelettelser. Havde regeringen bare fulgt Socialdemokraternes 2010-plan i 2001, som de gik til valg på, ville de offentlige udgifter være 25 milliarder mindre. Mere end rigeligt til at afskaffe den socialistiske misundelsesskat, som vi kender som topskat.
Men en afskaffelse af topskatten er ikke nok. Der er brug for en skattereform, og Det Konservative Folkeparti burde stille sig i spidsen for et reformarbejde. Endemålet for en borgerlig regering burde være et skattesystem, hvor ingen betaler mere end 40 procent i skat af den sidst tjente krone.
Man kan ikke kalde et samfund frit, når politikere bestemmer over op til 70 procent af ens indkomst. Politikere er ikke bedre til at bruge penge end borgerne selv - højst til at bruge flere.
De høje skatter mindsker arbejdsudbuddet og dermed velstanden i samfundet. Virksomheder kan ikke få medarbejdere til at arbejde mere, da udbyttet af at arbejde en time ekstra er for lille.
En borgerlig regering skal lytte mere, når erhvervslivets ledere sætter lav skat højst på dagsorden og nævner det som en væsentlig barriere for, at udbuddet af arbejdskraft kan øges.
Talrige undersøgelser har vist, at hvis man indregner de dynamiske effekter, så vil en sænkning af skatteniveauet være selvfinansierende.
Når der efter et folketingsvalget skal forhandles regeringsgrundlag, er det derfor ikke nok, at det aftales, at der skal komme skattelettelser, når der er et økonomisk råderum til det, men at der skal komme skattelettelser, punktum. Det økonomiske råderum har desværre vist sig som et meget elastisk mål, der kan strækkes efter Anders og Pias forgodtbefinende.
Borgerne har afgivet deres dom over skattesystemet. De har vendt tommelfingeren nedad, hvilket kan aflæses af, at sort arbejde er blevet en folkesport.
I fremtiden bør skattesystemet hvile på nogle få principper, koncentreret om at skabe mest mulig økonomisk vækst, så vi alle kan blive rigere og få det bedre.
Der indføres et højt bundfradrag for alle. Fattige mennesker skal ikke betale skat.
Til gengæld gennemføres der en kraftig sanering af alle fradrag. Staten skal ikke favorisere bestemte omkostninger i forhold til andre. F.eks. afskaffes fradragsretten for befordring og fagforeninger. Rentefradraget for forbrug afskaffes. Rentefradrag i forbindelse med huskøb bevares. Rentefradragsretten er i forvejen kraftigt beskåret. Og hvorfor skal staten favorisere folk, der låner til forbrug frem for dem, der sparer op.
Kapitalindkomst, personlig indkomst og aktieindkomst beskattes i fremtiden med samme procent. En krone tjent er en krone tjent uanset hvordan.
Grønne afgifter skal ikke bruges til at finansiere hospitaler og skoler. Der skal ikke betales miljøafgifter, når man ikke forurener.
Der sker en kraftig sanering af offentlige ydelser, og kun de, der vil, men ikke kan, skal modtage hjælp. Hvorfor skal millionæren modtage børnecheck?
Der skabes løbende råderum til skattelettelser, ved at overførelsesindkomster til dagpenge og kontanthjælp i fremtiden inflationsreguleres.
Alle skattelove gennemgås i forbindelse med en skattereform.
Lavere skatter vil også sende mange fra passiv offentlig forsørgelse over til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet, hvor de tjener deres egen løn. Det høje skattetryk, vi har i dag, medfører, at mange serviceydelser ikke bliver efterspurgt, da skatter og afgifter gør arbejdet alt for dyrt for køber. Skal din mekaniker tjener 100 kr. efter skat, ja så skal du tjene 1.000 kr., hvis I begge betaler topskat. Alt i alt giver det en effektiv beskatning på 90 procent. Med en beskatning på 40 procent vil det beløb falde til 350 kr. Efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser vil stige og dermed mindske antallet af borgere på overførelsesindkomst samt øge velstanden i samfundet.
Kan du se forskellen og fornuften i en lavere skat nu!
Poul Møller havde ret, når han sagde, at pengene lå bedst borgernes lommer. Og han har i dag mere ret end nogensinde.
