Danmark og Holland er ikke velkomne, når Egypten skyder den internationale børnefilmfestival i gang den 6. marts. Årsagen er genoptrykningen af Muhammed-tegningerne.
"Det er en symbolsk melding til alle dem, der fortsætter med at fornærme og nedgøre monoteistiske religioner," siger formanden for filmfestivalen, Fawzi Fahmi, til Radio Netherlands ifølge Jyllands-Posten.
Fawzi Fahmi refererede til genoptrykningen af Muhammed-tegningerne i en række danske dagblade og en koran-kritisk film af den hollandske politiker Geert Wilders.
Ingen umiddelbar konsekvens
Boykotten kommer dog ikke til at have direkte konsekvenser for Danmark, der ikke har deltagere ved prisfesten. Danmark har faktisk ikke deltaget ved filmfestivallen i Cairo siden 2005 grundet festivallens ringe logistik.
"Det er selvfølgelig beskæmmende med en boykot, for er der noget, der kan formidle sammenhold og forståelse, så er det netop kultur. Det får ikke direkte konsekvenser denne gang, men det ville ærgre os, hvis det gjorde," siger adm. direktør for Det Danske Filminstitut Henrik Bo Nielsen til Jyllands-Posten.
Det får dog konsekvens for den hollandske film "Where Is Winky's Horse?", der ikke vil blive vist ved festivallen.
[email protected]