Danmark - et lykkeland?

Af Karsten Skawbo-Jensen

The Blue Zones Project og forskeren Dan Buettner har studeret og sammenlignet adskillige tilfredshedsundersøgelser fra hele verden. Konklusionen er klar. Spørger man os danskere, svarer så mange af os, at vi er lykkelige, at vi topper undersøgelsen og kåres som de lykkeligste mennesker i hele verden. Til sammenligning opnår USA kun en 23. plads i undersøgelsen. Det dystre og sorte billede, som Socialdemokratiet og den øvrige modløse opposition altid ynder at tegne af forholdene i Danmark, modsiges med al ønskelig tydelighed af undersøgelsen.

Lykke er ellers et stort ord for os ret blufærdige danskere. "Nærmest lykkelig", som TV2 synger, er nok lettere at få over læben. Vi "holder af hverdagen", hvilket Dan Turèll så rigtigt reciterede, for ja, det er faktisk ret skønt at drikke dagens første kop kaffe og høre avisen dumpe ind ad brevsprækken. Eller sagt med Svantes ord i Svantes Viser: "Livet er ikke det værste, man har, og om lidt er kaffen klar."

Selv om undersøgelsens resultat er glædeligt, kan der godt dryppes lidt malurt i bægeret. For lykke handler jo også om forventninger. Har man ikke de store forventninger, så rammes man nok heller ikke de største skuffelser - og omvendt. Og måske hersker der i vores dejlige land en udpræget form for realisme, som godt og grundigt afstemmer forventningerne. Onde tunger kalder nogle gange denne realisme for middelmådighed, og et eksempel kunne være H. V. Kaalunds verselinjer: "På det jævne, på det jævne" eller den store N.F.S. Grundvigs "Langt højere bjerge så vide på jord":

Langt højere bjerge så vide på jord
man har, end hvor bjerg kun er bakke.
Men gerne med slette og grønhøj i Nord
vi danemænd tage til takke.
Vi er ikke skabte til højhed og blæst,
ved jorden at blive, det tjener os bedst.

Ingen nok så dygtig politiker kan sikre landets borgere decideret lykke. Dét er noget af det mest fornuftige, som Mogens Lykketoft, tidligere chefadministrator af den store socialdemokratiske stat, nogen sinde har sagt i et øjebliks selverkendelse. Lykke er nemlig noget individuelt fra menneske til menneske, og lykke er til dels også en viljesakt. Opfatter man altid glasset som halvtomt i stedet for halvfuldt, ja, så får man det tit svært i tilværelsen. Det, politikere imidlertid kan gøre, er at tilrettelægge nogle gode samfundsrammer, så der ikke er for mange snubletråde og begrænsninger for dem, som vil tage et personligt ansvar og gerne vil skabe sig et godt liv.

Her er mine ti bud på et samfund, der ikke spænder ben for den, der søger lykken og det gode liv:

1. Et land der hævder sin suverænitet, og som bygger på demokrati, tros- og ytringsfrihed, lighed for loven samt på ejendomsrettens ukrænkelighed.
2. Et land hvor befolkningsgrupper nok kan være forskellige, men alligevel føler sig og opfører sig som et folk.
3. Et land med ren luft og rent vand og mulighed for bevægelse.
4. Et land der husker sin historie og kultur, når det skal se fremad.
5. Et land hvor ingen holdes fast af jantelov og misundelse, men hvor alle kan arbejde sig op uden at blive brandskattet.
6. Et land der tilbyder borgerne gode kerneydelser i form af god børnepasning, en folkeskole med vægt på faglighed og sammenhold, et sundhedsvæsen af fin kvalitet, handicaphjælp af høj standard og en respektfuld ældrepleje.
7. Et land hvor rettigheder og pligter følges ad, og hvor man kan give hinanden en hjælpende hånd, menneske til menneske.
8. Et land hvor borgerne og familierne ind imellem har fred for politikernes griller og indblanding.
9. Et land uden korruption og magtfuldkommenhed.
10. Et land der finder en god balance mellem engagementet i det nære og i det internationale.

Karsten Skawbo-Jensen er konservativ folketingskandidat i Københavns Omegns Storkreds