Dagplejerstormøde: Nej til rygeforbud

Slettet Bruger,

01/11/2007

223 Frederikshavnske dagplejere sagde i går et bestemt nej tak til Frederikshavns Kommunes ønske om at forbyde rygning helt og aldeles i deres hjem, uanset om der er børn til stede eller ej. Det skriver Ritzau.

"Det er et enigt stormøde, der samstemmende fastholder, at vi i dagplejen ikke ønsker, at nogen skal bestemme over vores hjem udenfor åbningstid", siger talskvinde Bente Thomsen i en pressemeddelelse
.
Dagplejerne i Frederikshavn har tidligere strejket for retten til at bestemme over, hvad der sker i deres eget hjem. Og noget ser ud til, at de lige som kollegaerne i Hjørring er på vej til at vinde kampen. I hvert fald melder P4 Nordjylland her til morgen, at Frederikshavns Børne- og Ungdomsudvalg i dag skal tage stilling til en ny løsning af problemet.

Dagplejere skal ifølge forslaget fortsat have lov til at ryge i hjemmet efter lukketid, men forældre i Frederikshavn skal samtidig have mulighed for at vælge en dagplejer med et helt røgfrit hjem.

[email protected]

Kilde: