Gallup i dag: Gys, gys og lidt mere gys

Slettet Bruger,

12/11/2007

Der er langt op til bidende negle, gråd og tænders gnidsel foran skærmen, når valgresultaterne tikker ind i morgen. Og der kan være lagt op til en afgørelse på fintælling. Det lægger dagens Gallup for berlingske.dk benhårdt op til.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti taber samlet kun to mandater i målingen. DF holder deres mandattal, mens Venstres tab på seks mandater noget overraskende næsten opvejes af det, der må betegnes som et konservativt kanonresultat med fire mandaters fremgang.

Dermed har de tre partier 89 "danske" mandater og med et enkelt forventet nordatlantisk mandat har Fogh altså muligheden for at fortsætte på statsministerposten uden at skulle agere kongelig undersøger.

Ny Alliance får kun seks mandater i målingen, men hvad værre er for partiet altså ikke muligheden for at fravriste VKO-partierne flertallet.

Enhedslisten kan se frem til en aften, hvor få stemmer kan afgøre om partiet er inde eller ude. Målingen giver dem 1,9 procent af stemmerne. De 0,1 procent, de mangler svarer til cirka 3.500 stemmer.

0,1 procent er i øvrigt også, hvad der skiller Venstre og Socialdemokraterne i den prestigefyldte, men mindre betydningsfulde, kamp om at blive landets største parti. Den lille forskel falder ud til Venstres fordel med 26,6 procent mod 26,5.

[email protected]

Kilde: