Dårlige forældre får flest børn

At være en del af en stor børneflok er ikke ensbetydende med en lykkelig barndom

Slettet Bruger,

19/04/2008

At være en del af en stor børneflok er ikke ensbetydende med en lykkelig barndom. I hvert fald ikke i dagens Danmark, hvor anbragte børn ofte har flere søskende end deres jævnaldrende. Endnu ikke offentliggjorte tal fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at børn, der i 1995 blev anbragt uden for hjemmet, i gennemsnit havde i hvert fald en søskende mere end andre børn. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Professor i socialpsykologi og tidligere formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen, ser tallene som et godt argument for hurtigere at skride ind over for forældre, der allerede én gang har fået fjernet et barn.

"Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi bliver ved med at give forældrene den ene chance efter den anden, når de med al tydelighed har vist, at de ikke magter at tage vare på deres børn. Nu er det på tide, at vi også giver børnene en chance, og det betyder, at vi må gribe hurtigt ind med anbringelser - og når det er muligt bortadoptioner," siger Per Schultz Jørgensen til Kristeligt Dagblad.

"Børn er forskellige"
Seniorforsker ved SFI, Tine Egelund, advarer dog mod at lade socialarbejdere stemple folk som dårlige forældre, blot fordi de tidligere har fået placeret et barn uden for hjemmet.

"Det må ikke på forhånd diskvalificere forældre, at de har fået fjernet et barn. Børn er forskellige, og det bliver man nød til at medtænke, inden man skrider ind med så drastisk et skridt som anbringelse," siger hun.

Tina Egelund mener, at man i stedet bør lave en kortlægning af, om de andre børn i familien har det godt. Det skriver Kristeligt Dagblad.

[email protected]

Kilde: