Dømte kriminelle har blank straffeattest

Butikstyve, der gerne vil fortsætte deres kriminelle løbebane via ansættelse i en butik, har god tid til at gøre det, også efter at de måtte være t...

Slettet Bruger,

08/05/2008

Butikstyve, der gerne vil fortsætte deres kriminelle løbebane via ansættelse i en butik, har god tid til at gøre det, også efter at de måtte være taget for deres kriminalitet. På linje med andre kriminelle kan de nemlig drage nytte af, at der går måneder fra domsafsigelsen, indtil dommen bliver registreret på straffeattesten.

Det administrative personale i politiet er angiveligt så ophængt af papirarbejde på grund af politireformen, at opdateringen af det såkaldte kriminalregister halter bagefter, skriver Ritzaus Bureau. På landsplan er der tale om flere tusind sager, der efterhånden hober sig op på politistationernes skriveborde.

"Der sker en ophobning af sager, der er afgjort i retten, men som ikke er blevet opdateret i kriminalregistret," siger Morten Klyvø, der er næstformand i HK Politi, til Ritzau.

Når politiet skal udstede en straffeattest, sker det på baggrund af et udtræk fra kriminalregistret. Er registret ikke opdateret, kan en straffeattest derfor fremstå spejlblank trods en dugfrisk dom.

[email protected]

Kilde: