Forståelsen for dødshjælp er stigende i de europæiske befolkninger og hos de europæiske myndigheder. Det vurderer Right to Die Europe, der er en paraplyorganisation for europæiske dødshjælpsorganisationer, skriver Kristeligt Dagblad.
Organisationen har netop holdt kongres i Strasbourg og her blev man blandt enige om en strategi, der skal udnytte den befolkningsmæssige medvind, der blæser ind bag retten til at dø, når man vil.
"Hidtil har vi været meget diskrete af frygt for at chokere offentligheden med et krav om aktiv dødshjælp. Nu mener vi, at tiden er inde til at ruske op i offentligheden og få befolkningerne og institutionerne til at tage stilling, siger Elke Baezner," formand for Right to Die Europe til Kristeligt Dagblad.
Flere store europæiske lande, blandt andet Frankrig, Italien og England, haft sager om dødshjælp med stor mediemæssig bevågenhed.
"Disse sager viser, at offentligheden støtter menneskers krav om at kunne dø, når deres lidelser er for store," mener Elke Baezner
Udvikling af passiv dødshjælp
Mens kun Holland og Belgien tillader aktiv dødshjælp, så eksisterer den passive dødshjælp, der skal afbryde en udsigtsløs behandling, i bedste velgående i de fleste europæiske lande. Det mener professor lic. jur, der i sin tid i Etisk Råd var med til at lave den første danske udredning af dødshjælpsproblematikken.
"I Danmark, men også i andre af de europæiske lande, er der forholdsvis vide rammer for, at lægerne kan afbryde eller afstå fra behandling af uafvendeligt døende, og at patienten selv kan bede om at få behandlingen afbrudt, hvis den er udsigtsløs. Der er også mulighed for at give stærk smertestillende behandling, selvom det fremskynder døden," siger Jørn Vestergaard til Kristeligt Dagblad.
Han vurderer, at fænomenet er i stigning, men advarer Right to Die Europa mod at stile efter lovliggørelsen af den aktive dødshjælp. Det vil skabe juridisk gråzoner og vil være en glidebane, mener jørn Vestergaard.
[email protected]
Organisationen har netop holdt kongres i Strasbourg og her blev man blandt enige om en strategi, der skal udnytte den befolkningsmæssige medvind, der blæser ind bag retten til at dø, når man vil.
"Hidtil har vi været meget diskrete af frygt for at chokere offentligheden med et krav om aktiv dødshjælp. Nu mener vi, at tiden er inde til at ruske op i offentligheden og få befolkningerne og institutionerne til at tage stilling, siger Elke Baezner," formand for Right to Die Europe til Kristeligt Dagblad.
Flere store europæiske lande, blandt andet Frankrig, Italien og England, haft sager om dødshjælp med stor mediemæssig bevågenhed.
"Disse sager viser, at offentligheden støtter menneskers krav om at kunne dø, når deres lidelser er for store," mener Elke Baezner
Udvikling af passiv dødshjælp
Mens kun Holland og Belgien tillader aktiv dødshjælp, så eksisterer den passive dødshjælp, der skal afbryde en udsigtsløs behandling, i bedste velgående i de fleste europæiske lande. Det mener professor lic. jur, der i sin tid i Etisk Råd var med til at lave den første danske udredning af dødshjælpsproblematikken.
"I Danmark, men også i andre af de europæiske lande, er der forholdsvis vide rammer for, at lægerne kan afbryde eller afstå fra behandling af uafvendeligt døende, og at patienten selv kan bede om at få behandlingen afbrudt, hvis den er udsigtsløs. Der er også mulighed for at give stærk smertestillende behandling, selvom det fremskynder døden," siger Jørn Vestergaard til Kristeligt Dagblad.
Han vurderer, at fænomenet er i stigning, men advarer Right to Die Europa mod at stile efter lovliggørelsen af den aktive dødshjælp. Det vil skabe juridisk gråzoner og vil være en glidebane, mener jørn Vestergaard.
[email protected]
