Så er regningen gjort op oven på Danmarks Radios deltagelse i årets Emmy-uddeling. 16 medarbejdere med fly og hotel til New York kostede næsten 400.000 kroner. Det skriver DR Nyheder. Beløbet blev offentliggjort i programmet P2 Plus i går.
"400.000 kroner er mange penge i forhold til den økonomiske situation, som DR er i. Og jeg undrer mig over, om det er det rigtige signal at sende," sagde professor i ledelse ved CBS, Flemming Poulfelt, i programmet.
DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, ser dog intet problem i udskrivningen til festen, der som bekendt fes ud uden en Emmy til Forbrydelsen.
"Det er vigtigt, at vi fejrer vores succeser, vigtigt, at vi driver virksomheden fremad, og vigtigt, at de kreative kræfter, vi har herhjemme er med fremme, når vi kvalificerer os til et VM," siger Kenneth Plummer.
Et synspunkt Flemming Poulfelt for så vidt er enig i. Man kunne dog nok overveje, om det var det rigtige signal at sende i DR's nuværende situation, mener han.
[email protected]