Da Danmarks Radio i sidste uge udsendte licensbreve til 140.000 erhvervsvirksomheder, var det cirka 25.000 for mange. Det mener økonom Mads Engberg ifølge Erhvervsbladet. Så mange af virksomhederne er nemlig enkeltmandsvirksomheder og de skal ikke betale erhvervslicens.
"Det er ærlig talt lidt bekymrende, at DR tager så hårdhændede metoder i brug, uden at være helt sikker på, at det er de rigtige virksomheder, som får rykkerne," sagde Mads Engberg i går til Erhvervsbladet.
Men hos Danmarks Radio afviser man kritikken. Hvis der er sket fejl, er den i hvert fald ikke sket hos dem, siger chefen for DR's licenskampagner, Lotte Boas.
"Er der enkeltmandsvirksomheder eller virksomheder uden ansatte, der har modtaget et brev fra os, så er det fordi de er registreret forkert hos Experian, der trækker oplysningerne direkte fra CVR-registret. Det er derfra vi har modtaget data," siger hun.
Men den forklaring overbeviser ikke Håndværksrådet. Her fastholder man, at Danmarks Radio har dummet sig.
"Alene antallet af udsendte breve beviser, at de sender ud til for mange virksomheder. Fejlen opstår, fordi virksomheder hvor kun ejeren er ansat ofte registreres med en ansat. De virksomheder skal ikke betale licens. Og virksomheder, der drives fra bopælsadressen, har også modtaget brev fra DR - det er også en fejl," fastslår han over for Erhvervsbladet.
Danmarks Radio oplyser nu, at hvis man allerede har betalt licensen fejlagtigt, kan man få refunderet pengene ved at henvende til licenskontoret.
[email protected]