DR-vært reklamerer for sit eget mel i tv-program

Tv-programmet "Boller af stål", som udsendes af Danmarks Radio, kritiseres nu af flere forskere, fordi det åbenlyst promoverer de melprodukter, som...

Slettet Bruger,

23/07/2008

Tv-programmet "Boller af stål", som udsendes af Danmarks Radio, kritiseres nu af flere forskere, fordi det åbenlyst promoverer de melprodukter, som programmets vært, kogekonen Camilla Plum, producerer og sælger, skriver Ritzaus Bureau.

I programmet fortæller Camilla Plum fra sin egen gård om melkvalitet. Og ikke blot kritiserer hun meget af det mel, man kan købe i almindelige supermarkeder, hun omtaler også sin egen mel som "aller, aller bedst".

Og det er i strid med radio- og fjernsynsloven, mener mediejurist på Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen.

"Problemet i udsendelsen er, at den fokuserer meget på lige netop det mel, Camilla Plum og hendes mand selv sælger. Og at Camilla Plum selv deltager i tilrettelæggelsen af udsendelsen," siger han til Ritzau.

Medieforsker på Københavns Universitet Klaus Kjøller mener, at udsendelserne er "ren manipulation".

DR-direktør Mette Bock vil nu undersøge sagen.

[email protected]

Kilde: