Af Ole Birk Olesen
Undervisningsminister Bertel Haarder har helt ret, når han kritiserer de danske journalister for at være mikrofonholdere for interessegrupper, der vil have flere penge ud af det offentlige. Det mener Danmarks Radios nye nyhedschef, Ulrik Haagerup, der har en fortid som chefredaktør på både Jyllands-Posten og Nordjyske Medier.
"Kritikken rammer ikke kun Danmarks Radio, den rammer det meste af vores fag. Vi har alle sammen fået ind med modermælken, allerede da vi lærte faget, at journalistik skal tale den lille mands sag - give stemme til den svage part. Det er sådan set en meget sympatisk tanke, men det, vi skal være opmærksomme på, er selvfølgelig, hvem den svage part så er," siger Ulrik Haagerup til 180Grader.dk.
Den svage part er ikke altid de personer, som vil have flere penge fra det offentlige eller som kæmper for at beholde deres tilskud, påpeger han.
"Hvis vi på vores redaktioner - og her taler jeg ikke kun om Danmarks Radio, men helt generelt om dansk presse - vælger ud fra de her gamle nyhedskriterier, hvor vi laver konsekvensjournalistik, fordi vi vil have fat i den svage part, den som beslutningen går ud over, og bare rækker mikrofonen kritikløst hen til dem og lader dem snakke, uden at vi forholder os kritisk til dem, så ender det faktisk nogen gange med, at fællesskabet, samfundet, os alle sammen bliver den svage part, mens den stærke part bliver nogen interesseorganisationer, som enten vil bevare status quo eller vil skrabe mere sammen til netop deres særinteresser," siger Ulrik Haagerup.
Jeg synes aldrig, jeg har hørt, at skatteyderne bliver gjort til den svage part. Jeg husker ikke, at jeg har hørt journalister spørge, "hvordan har du som skatteyder det med, at der skal bruges flere af dine penge på det her formål?".
"Det er fuldstændig rigtigt."
Det kan virke som om, metoden er udviklet ud fra et bestemt syn på samfundet og på politik, når den svage part altid er den, der skal have flere penge - aldrig den der skal betale flere penge. Hvad siger du til det?
"Jeg tror ikke nødvendigvis, det er et ideologisk udgangspunkt. Jeg tror meget, det er en metode."
Men blev den metode ikke udviklet i 70erne, hvor nogle bestemte politiske holdninger var dominerende?
"Jeg kan godt høre, hvor du vil hen med det, men jeg mener ikke, at udgangspunktet er ideologisk. Det er mere en kollektiv selvforståelse om, at det er sådan, man skal gøre det. Og hvor den så kommer fra, det skal jeg ikke gøre mig klog på, men det har nogen konsekvenser, og der må vi være selvkritiske," siger Ulrik Haagerup.
Chefredaktør Carsten Juste fra Jyllands-Posten og chefredaktør Lisbeth Knudsen fra Berlingske Tidende har ikke ønsket at forholde sig til Bertel Haarders kritik.
