DR-ledelse klar med redningsplan til Nybroe

Slettet Bruger,

25/08/2007

Trods Jeppe Nybroes manipulation med et nyhedsindslag 29. juli og trods kritiske røster fra Nybroes kollegaer, arbejder DR-ledelsen på en redningsplan, der skal få værten tilbage i studiet, erfarer B.T.

"Ja, der findes en plan, men den vil jeg ikke diskutere med B.T." siger TV-Avisens chef Henrik Keith-Hansen i sin eneste kommentar.

Planen skulle angiveligt udpege de medier, Nybroe skal tale ud i og handler også om, hvordan man får solgt comeback til de mange interne kritikere, blandt andet Kim Bildsøe Lassen og Torsten Jansen.

"Er du én gang blevet taget i at lyve eller manipulere ud over en grænse, så er din troværdighed røget. Du har kun ét skud i bøssen. Jeg har selv været udlandsjournalist og ved, hvor nemt det er at snyde," har Torsten Jansen tidligere udtalt, mens Bildsøe Lassen er mere kortfattet i sin kritik.

"Jeppe har skadet os," mener Kim Bildsøe Lassen.

Kilder i DR er angiveligt stærkt forundrede over, at ledelsen allerede nu planlægger at hvidvaske Nybroe, da den interne undersøgelse af studieværten stadig pågår.

Jeppe Nybroe er på tvungen ferie til 1. november.

[email protected]

Kilde: