DI: Kommuner gør ikke nok for at få indvandrere i arbejde

Slettet Bruger,

02/12/2007

Selvom virksomhederne skriger på arbejdskraft, går 115.000 indvandrere stadig ledige. Det er halvdelen af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande, viser tal fra Dansk Industri (DI) ifølge Berlingske Tidende.

Når indvandrere ikke i højere grad er beskæftigede, skyldes det ifølge DI en svingende indsats fra kommunernes side på området. For eksempel kunne 28.000 flere indvandrere stå op til en dag på arbejdsmarkedet, hvis alle kommuner var lige så dygtige som i Ishøj. Og hvis kommunerne blot nøjedes med at efterligne den bedste fjerdedel af kommunerne, ville tallet være på 20.000.

"En stor del af problemet ligger i, at mange indvandrere ikke er synlige for virksomhederne. De mange uden for arbejdsmarkedet søger ikke job, bliver ikke opkvalificeret og er ikke tilmeldt jobcentre og så videre. Det er derfor vigtigt, at kommunerne hjælper til med at få indvandrerne frem til arbejdsmarkedet," siger vicedirektør Bolette Christensen fra DI til Berlingske Tidende.

Et gran salt
Hos Kommunernes Landsforening (KL) melder S-borgmester Erik Nielsen hus forbi. Kommunernes indsats afhænger af, hvilke indvandrere de skal tage sig af.

"Undersøgelser, hvor man siger, at hvis man bare gør det og det, skal man tage med et gran salt, fordi de står meget isoleret. Der er stor forskel på, hvilket hjørne af verden indvandrerne i de forskellige kommuner kommer fra og dermed også, hvor parate de er til et job," siger Erik Nielsen til Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: