DF vil have garanti for boligejeres rentefradrag

Der er ikke råd til mere usikkerhed på boligmarkedet og derfor skal regeringen give en garanti for at boligejernes rentefradrag ikke nedsættes som ...

Slettet Bruger,

01/02/2009

Der er ikke råd til mere usikkerhed på boligmarkedet og derfor skal regeringen give en garanti for at boligejernes rentefradrag ikke nedsættes som en del af finansieringen af en lavere skat på arbejde. Det kræver Dansk Folkeparti, der frygter for en nedsmeltning af boligmarkedet, medmindre regeringen spiller ud med en garanti i løbet af de nærmeste par uger. Det skriver berlingske.dk.

"Vi vil have en meget hurtig afklaring, og det betyder, at regeringen i løbet af få uger går ud særskilt og siger, at man ikke rører ved rentefradragsretten og dermed sørger for, at der bliver ro. Hvis ikke man kan komme med den garanti, må man gå ud og garantere husejernes situation ved at sige, at boligejerne ikke kommer til at tabe," siger Kristian Thulesen Dahl til berlingske.dk.

Hverken Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen eller den konservative Mike Legarth vil dog forholde sig til enkeltelementer af en skattereform, før regeringsudspillet ligger klart. Og hos Socialdemokraterne advarer politisk ordfører, Henrik Sass Larsen, mod at ødelægge forhandlingerne, inden de er begyndt.

"Regeringen må jo svare for sig selv, men hvis man tager alle enkeltheder ud og begynder at udstede garantier, så er der intet tilbage, når vi når til forhandlingsbordet. Det skal man gøre sig klart. Vi har sagt, at hvis det står til os, så kan boligejerene sove trygt om natten," siger Henrik Sass Larsen til berlingske.dk.

[email protected]

Kilde: