DF truer regeringen efter V-medlemmers støtte til homo-adoption

Vanen tro i sager af etisk karakter var Venstres folketingsgruppe i går stillet frit, da Folketinget i går skulle tage stilling til homoseksuelles ...

Slettet Bruger,

18/03/2009

Vanen tro i sager af etisk karakter var Venstres folketingsgruppe i går stillet frit, da Folketinget i går skulle tage stilling til homoseksuelles ret til adoption. Seks V-medlemmer stemte imod regeringen og for beslutningsforslaget, der dermed blev blev vedtaget. Sagen vækker ikke just begejstring hos Dansk Folkeparti, der forlanger partidisciplin hos Venstre, når beslutningsforslaget bliver udmøntet i et egentligt lovforslag. Det skriver altinget.dk.

"Hvis regeringen ikke får orden i egne rækker, så vil de ikke i længden kunne regne med, at vi altid bakker dem op. Så vil vi stemme dem ned, hvis der er noget, vi ikke bryder os om. Der vil komme masser af småting, hvor vil vil spørge os selv: Gider vi virkelig støtte det?," siger Søren Espersen til altinget.dk.

Espersen fortæller, at beslutningsforslaget også havde tilhængere i DF, men at man af hensyn til VKO-samarbejdet aldrig kunne drømme om at fritstille medlemmerne.

"Vi har da alle hver især haft ting, som vi ikke var meget for at stemme for, men hvor vi har gjort det, fordi vi var en del af regeringens flertal, og fordi vi gerne ville hjælpe regeringen. Men med mindre piben får en anden lyd i Venstre, vil vi da ikke acceptere at være dem, der bare sidder og leverer de nødvendige stemmer," siger han til altinget.dk.

[email protected]

Kilde: