DF til FN: Bland jer udenom

FN har beskyldt justitsminister Brian Mikkelsen for at manipulere med FN's anbefalinger omkring den kriminelle lavalder samt kritiseret planerne om...

Slettet Bruger,

13/10/2009

FN har beskyldt justitsminister Brian Mikkelsen for at manipulere med FN's anbefalinger omkring den kriminelle lavalder samt kritiseret planerne om at sænke den kriminelle lavalder til 14 år. Det bør de ikke gøre, mener Dansk Folkeparti ifølge dr.dk.

"FN rammer helt ved siden af. Der er ingen grund til at kritisere Danmark for at sænke lavalderen til 14 år - selvfølgelig under forudsætning af, at man behandler sin egen befolkning ordentligt," siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup ifølge dr.dk, og fortsætter:

"Vi må suverænt selv afgøre, om der er et behov for at sænke den kriminelle lavalder. Jeg forstår ikke FN's kritik af, at der er planer om at sænke den. Der er mange lande i verden, der har lavere lavalder - for eksempel England og USA."

Peter Skaarup tilføjer, at hvis det stod udelukkende til Dansk Folkeparti skulle den kriminelle lavalder endnu længere ned.

"Vi har hidtil argumenteret for 12 år, fordi de unge bliver modne tidligere. Det, at have en meget rigid lavalder på 15 år, er en barriere til at gøre det, der skal til," siger Peter Skaarup ifølge dr.dk.

[email protected]

Kilde: