DF siger ja til ufinansieret skattelettelse

Dansk Folkeparti åbner nu for en skattereform, der byder på en midlertidig skattelettelse i en periode for at sætte gang i økonomien, skriver dagbl...

Slettet Bruger,

11/12/2008

Dansk Folkeparti åbner nu for en skattereform, der byder på en midlertidig skattelettelse i en periode for at sætte gang i økonomien, skriver dagbladet Børsen.

Dermed tegner konturerne sig af et politisk flertal - VK, R og DF - bag muligheden for at bruge skattereformen som en kickstart af dansk økonomi.

Socialdemokraterne og SF afviser fortsat at underfinansiere skattereformen i en periode.

Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl mener, at det endnu er for tidligt at sige præcis, hvordan skattereformen skal skrues sammen, men han mener, at både fremskyndede offentlige investeringer og midlertidige skattelettelser kan komme i brug.

"Situationen på det tidspunkt, man laver skattereformen, vil afgøre, om det vil være klogt at indfase den så den i starten er underfinansieret, så vi altså får en kickstart af dansk økonomi. Det, som så vil være vores balance i forhold til det, vil være, om vi samtidig kunne bruge nogle ressourcer her og nu på også at fremrykke nogle offentlige investeringer. Det er en anden facon at lave en kickstart. Det kan også være en kombination af de to - det afviser vi ikke," siger Kristian Thulesen Dahl til Børsen.

[email protected]

Kilde: