Dansk Folkeparti går nu sammen med venstrefløjen i Folketinget om at nedsætte en "ligelønkommission", som skal komme med forslag til, hvilke offentligt ansatte der skal have mere i løn. Udgangspunktet for forslaget vil formentlig være en idé om, at lønniveau især bør afgøres af de ansattes uddannelseslængde, sådan som kravet har lydt fra de offentligt ansatte under forårets strejker, fremfor af deres produktivitet.
Dansk Folkeparti vil have nedsat en kommission, når strejkerne er ophørt, og partiet er klar til at sende penge fra skatteyderne med, erfarer TV 2 Nyhederne. Hvor mange penge vil partiet først sige, når kommissionen er kommet med sine anbefalinger.
"Det giver ingen mening at nedsætte en kommission, hvis det ikke må koste noget. Det giver heller ingen mening at komme med det beløb nu. Hvis vi gjorde det, ville vi skyde ud i det blå. Enten komme med for mange penge eller for få. En kommission må se på det først, og så må vi se på pengespørgsmålet bagefter," siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl.
Socialdemokraterne, SF og de Radikale er ligeledes positive over for en såkaldt "ligelønskommission", og dermed er flertallet udenom den borgerlige regering en realitet.
En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening har tidligere dokumenteret, at de offentligt ansatte ikke har lavere løn end sammenlignelige grupper i den private sektor, hvis der tages højde for, hvor mange timer de tilbringer på arbejdspladsen. En offentligt ansat SOSU-assistent tjener pr. leveret arbejdstime således otte kroner mere end en privatansat chauffør, 21 kroner mere end en privatansat med serveringsarbejde og 22 kroner mere end en privatansat fabriksarbejder.
[email protected]