DF føler sig omklamret af Konservative og Socialdemokrater

Dansk Folkeparti føler sig for tiden omklamret af både Socialdemokraterne og de Konservative - begge partier efteraber Dansk Folkepartis politik, s...

Slettet Bruger,

08/09/2009

Dansk Folkeparti føler sig for tiden omklamret af både Socialdemokraterne og de Konservative - begge partier efteraber Dansk Folkepartis politik, siger DF-gruppeformand Kristian Thulesen Dahl til Ritzaus Bureau:

"Der er ingen tvivl om, at Socialdemokraterne gør sig meget umage med at se, hvad Dansk Folkeparti normalt kæmper for. Der er en spændende, omklamrende tendens fra både Socialdemokraterne og de Konservative. De Konservative har lanceret sig i en ny udgave på danske værdier og en skærpet profil på udlændinge," siger han.

I stedet for at ærgre sig over ikke at kunne have sin politik for sig selv, glæder Thulesen Dahl sig over udviklingen.

"Vi skal byde det velkommen. For det vil gøre det nemmere for os at få almindelig forståelse for, at eksempelvis ældrepolitikken skal prioriteres højt," siger han.

[email protected]

Kilde: