DF: Usmagelig øl-konflikt

Slettet Bruger,

19/10/2007

Fagforeningen 3F giver os alle sammen mulighed for at opleve et stykke danmarkshistorie, der synger på sidste vers. Det mener Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, som i et debatindlæg i Jyllands-Posten kalder fagbevægelsen for en mastodont, som ikke er fulgt med tiden.

Anledningen er 3F's blokader mod Nørrebro Bryghus, hvis ansatte foretrækker at være medlemmer af en anden fagforening end 3F.

"Det vil det store fagforbund ikke acceptere, til trods for, at medarbejderne selv har givet udtryk for, at de hverken vil eje eller have 3F's overenskomst, men foretrækker vilkårene hos Kristelig Fagforening," skriver Bent Bøgsted.

Indgreb kan blive nødvendigt
Nørrebro Bryghus har nu slæbt 3F i Arbejdsretten, som ventes snart at komme med en kendelse. Men hvis retten ikke vil gribe ind imod 3F's chikane, er Bent Bøgsted ikke bleg for at kræve et lovmæssigt indgreb.

"Konflikten med Nørrebro Bryghus er usmagelig og kan kun skade 3F's omdømme. Medlemmer skal lokkes til med gode og fleksible vilkår - ikke trues ind i et tvangsmedlemsskab på utidssvarende overenskomster."

[email protected]

Kilde: