Hvis Dansk Folkeparti fortsat skal støtte tilstedeværelsen af danske soldater i Afghanistan, så må der enten indsættes en ny regering i landet, eller den siddende regering må ændre politisk kurs, skriver Jyllands-Posten.
"Vi er meget, meget tæt på ikke længere at kunne støtte det mandat," siger partiet udenrigsordfører, Søren Espersen, til Jyllands-Posten.
Han mener, at regeringen i Afghanistan nu minder så meget om det Taleban-styre, som de danske soldater blev sendt til landet for at bekæmpe og holde fra magten, at det ikke længere giver meget mening at opretholde den danske militære tilstedeværelse.
"Det, der efterhånden tegner sig, er en fascistisk regering, som af indenrigspolitiske grunde skruer op for de islamistiske toner. Karzai er bl.a. begyndt at tale om at indføre sharia. Vi kan simpelthen ikke acceptere, at vores soldater skal være et forsvar for en fascistisk stat," siger Søren Espersen, som nu vil have NATO til at tage affære imod den afghanske regering, der ellers kom til magten efter valghandlinger, som NATO har betegnet som demokratiske:
"Jeg mener faktisk, at vi sammen med NATO bør indsætte en ny administration i Afghanistan. Dermed kan vi sige, at vi glemmer Karzais regering. Den er intet værd. Vi har mistet tilliden til den. Han begyndte så flot, men nu viser han sit sande ansigt," siger Espersen.
Udenrigsminister Per Stig Møller beklager ifølge Jyllands-Posten meldingene fra Dansk Folkeparti. At forlade Afghanistan vil alene hjælpe terroristerne, mener ministeren, der er parat til at fortsætte missionen alene med støtte fra Socialdemokratiet og de Radikale.
[email protected]