DF: Nabolag skal informeres hvis pædofil flytter ind

Dansk Folkeparti lancerer nu en "tryghedspakke" for børn, hvor et forslagene er, at danskerne via løbesedler skal informeres, hvis en dømt pædofil ...

Slettet Bruger,

15/10/2009

Dansk Folkeparti lancerer nu en "tryghedspakke" for børn, hvor et forslagene er, at danskerne via løbesedler skal informeres, hvis en dømt pædofil flytter ind i deres kvarter. Det skriver berlingske.dk.

"Man skal informere folk i lokalområdet om, at de skal være opmærksomme på, at en pædofil er blevet løsladt, og at vedkommende bor i det pågældende område. Det kan være en løbeseddel, som man uddeler til husstandene i området. På den måde vil man så være klar over, at man skal være lidt mere forsigtig, end man har været hidtil, for eksempel med børn på legepladser. Det vil være tryghedsskabende," siger Peter Skaarup til berlingske.dk.

Forslaget afvises klart af Folketingets to største partier. Informationen om at der flytter en pædofil til området kan kun bruges til at blive bange, mener Venstres politiske ordfører Peter Christensen, og Socialdemokraternes retsordfører er enig.

"Det skaber bare angst i befolkningen. Man må håbe, at DF ikke stiller forslaget som et krav i forbindelse med finanslovsforhandlinger, som de lige har gjort med den kriminelle lavalder," siger Karen Hækkerup til berlingske.dk.

I Børnerådet kalder formand Charlotte Guldborg forslaget for en "usmagelig skræmmekampagne", mens CBS-juraprofessor Vagn Greve advarer mod risikoen for, at bekymrede borger griber til præventiv selvtægt. Det er sket i andre lande, hvor lignende regler er blevet indført, påpeger han.

[email protected]

Kilde: