DF: Ministeren har ikke styr på økonomien i Femern-forbindelse

Den faste forbindelse, som ifølge et flertal i Folketinget skal stå klar i 2018, bliver ikke bygget med Dansk Folkepartis opbakning

Slettet Bruger,

02/09/2008

Den faste forbindelse, som ifølge et flertal i Folketinget skal stå klar i 2018, bliver ikke bygget med Dansk Folkepartis opbakning. Regeringens sædvanlige støtteparti mener nemlig ikke, at transportminister Carina Christensen har styr på økonomien i projektet.

"Den ene dag afliver hun en Kattegat-bro med den begrundelse, at den ikke er 100 procent brugerfinansieret, og næste dag godkender hun en Femern-aftale, som hun ikke aner, hvad koster. Hun ved dybest set ikke, om den giver en regning til skatteborgerne," siger DF-trafikordfører Kim Christiansen til Ritzaus Bureau.

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, mener omvendt, at der er mere end styr på økonomien i projektet.

"Det er et økonomisk sundt projekt, og der skal understreges, at der ikke går én eneste dansk skattekrone til at bygge den faste forbindelse. Forbindelsen betales udelukkende af brugerne, samt af den store økonomiske indsprøjtning projektet har fået fra EU. Samtidig finansierer brugerbetalingen endda massive investeringer i landanlæg på dansk side, bl.a. en længe ventet opgradering og elektrificering af Sydbanen mellem Ringsted og Rødby," siger han.

[email protected]

Kilde: