Skatten var en af de store knaster, da VK-regeringen forleden skulle udarbejde sit nye regeringsgrundlag. Dansk Folkeparti var mildt sagt ikke tilhængere af en skattereform. Spørger man partiets vælgere, som Gallup har gjort det for Berlingske Tidende, er der dog stor opbakning til lavere skat, som seks ud af ti DF-vælgere ønsker. Alligevel mener næstformand i Dansk Folkepartis folketingsgruppe Peter Skaarup ikke, at man er ude af trit med sine egne vælgere.
"Hvem vil ikke sige ja til, at man skal sænke skatten på arbejde. Det ville jeg da også selv sige ja til. Men problemet er, at regeringen vil sænke marginalskatten markant. Prisen for at dem med en million i indtægt, slipper 150.000 kr. billigere i skat, kan så være, at dem der tjener meget mindre, får meget mindre ud af det," siger Peter Skaarup til Berlingske Tidende.
DF's vælgere ligger i undersøgelsen på linje med Venstre, Konservative, Ny Alliances, Radikales og Socialdemokraternes. Kun vælgerne på venstrefløjen, hos SF og Enhedslisten, bakker ikke op om en lavere skat på arbejde. I alt siger 66 procent, altså to ud af tre danskere, at de gerne vil have skatten ned. Et tal der vækker glæde hos den konservative skatteordfører, Lars Barfoed.
"Det er i forhold til andre meningsmålinger, vi har set i det seneste halve år, et stort gennembrud for forståelsen for, at vi skal bruge skattesænkninger på arbejdsindkomster som et led i at få løst de samfundsøkonomiske problemer, vi har. Det synes jeg er meget glædeligt," udtaler Lars Barfoed.
Lavere skat og velfærd
Socialdemokraternes valgslogan har ikke fænget hos danskerne. 52 procent af samtlige adspurgte i undersøgelsen svarer, at man godt kan sætte skatten ned, uden det går ud over velfærden. Kun 31 procent mener det er umuligt.
Gallup-undersøgelsen i Berlingske Tidende viser også et markant flertal for det brede samarbejde, som regeringen har lagt op til. 78 procent vil have samarbejde hen over midten, mens kun DF's egne vælgere ønsker overvejende at bruge Dansk Folkeparti alene som parlamentarisk grundlag.
[email protected]