DA vil have offentligt sygefravær ned

Slettet Bruger,

28/08/2007

I dagens finanslovsforslag bekræftes det at statens udgifter til sygefravær eksploderer. Allerede i går kunne man her på avisen læse at udgifterne til næste år vil beløbe sig til 6,9 mia. kr. I Dansk Arbejdsgiverforening spejder man nu forgæves efter regeringens reformiver.

"En forventet vækst i antallet af langvarigt syge er et klart eksempel på, at uden reformer, der kan flytte folk fra offentlig forsørgelse til arbejdsmarkedet, så hænger regeringens plan ikke sammen økonomisk," siger DA´s direktør Henrik Bach Mortensen til tv2.dk

Et nærmere kig på de 71.000 sygedagpengemodtagere, regeringen forventer til næste år, afslører desuden at staten i høj grad bør kigge indad, hvis de vil have mindsket udgifterne.

"Det er selvfølgelig ikke kun færre på sygedagpenge, vi skal fokusere på, men det springer i øjnene, at der er et markant højere sygefravær i den offentlige sektor end i det private erhvervsliv," mener Henrik Bach Mortensen.

En analyse fra Arbejdsdirektoratet viser at de flere sygemeldte danskere også er syge i længere tid.

[email protected]




Kilde: