Dagpengereglerne bør strammes, mener Dansk Arbejdsgiverforening, der er godt trætte af, at medlemsvirksomhederne ikke kan få besat tusindvis af ledige stillinger. Det skriver Jyllands-Posten. I dag kan en ledig miste retten til dagpenge i tre uger, hvis han ikke siger ja til anvist arbejde, men det skal fordobles til seks uger, mener DA. De vil desuden have skåret i satserne og i den maksimale periode, man kan modtage dagpenge.
"Vi oplever så voldsom en mangel på arbejdskraft, at regeringen nu i højere grad er nødt til at bringe de lediges økonomiske forhold i spil. Det er måske forståeligt, at folk ikke er motiveret til at arbejde, når de ikke har en økonomisk tilskyndelse til at gøre det. Men så må man ramme dem på pengepungen," siger DA's administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen til Jyllands-Posten.
58.000 ledige stillinger har virksomhederne uden held forsgøt at få besat, viser en undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Og det i en tid, hvor der, trods den lave ledighed, fortsat er 138.000 uden arbejde. Det bør få det politiske system til at overveje, "om det er rimeligt, at ledige der har mulighed for at bidrage til samfundsøkonomien, ikke gør det," fortsætter DA-direktørenen.
Dansk Erhverv enige
DA's synspunkt deles af politiks og økonomisk direktør i Dansk Erhverv, Jens Brendstrup.
"De fleste folk, som er i job, oplever et stigende pres på arbejdspladserne. Der er mindre tolerance over for ledige, som ikke vil påtage sig anvist arbejde. Vi gider ikke blive ved med at knokle og betale skat til den gruppe, siger Brendstrup.
Til gengæld møder holdningen ikke forståelse hos den ansvarlige minister, Claus Hjort Frederiksen. Reglerne er gode nok, som de er, synes han.
"Jeg erkender, at der er et paradoks med ubesatte job samtidig med, at vi stadig har mange ledige. Men jeg mener ikke, at der er noget galt med rådighedsreglerne, som de er i dag. Jeg tror, at der har været nogle slappe holdninger i a-kasserne til, at det er ok at gå ledig. Dem forventer jeg, at a-kasserne gør op med," siger beskæftigelsesministeren til Jyllands-Posten.
[email protected]
"Vi oplever så voldsom en mangel på arbejdskraft, at regeringen nu i højere grad er nødt til at bringe de lediges økonomiske forhold i spil. Det er måske forståeligt, at folk ikke er motiveret til at arbejde, når de ikke har en økonomisk tilskyndelse til at gøre det. Men så må man ramme dem på pengepungen," siger DA's administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen til Jyllands-Posten.
58.000 ledige stillinger har virksomhederne uden held forsgøt at få besat, viser en undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Og det i en tid, hvor der, trods den lave ledighed, fortsat er 138.000 uden arbejde. Det bør få det politiske system til at overveje, "om det er rimeligt, at ledige der har mulighed for at bidrage til samfundsøkonomien, ikke gør det," fortsætter DA-direktørenen.
Dansk Erhverv enige
DA's synspunkt deles af politiks og økonomisk direktør i Dansk Erhverv, Jens Brendstrup.
"De fleste folk, som er i job, oplever et stigende pres på arbejdspladserne. Der er mindre tolerance over for ledige, som ikke vil påtage sig anvist arbejde. Vi gider ikke blive ved med at knokle og betale skat til den gruppe, siger Brendstrup.
Til gengæld møder holdningen ikke forståelse hos den ansvarlige minister, Claus Hjort Frederiksen. Reglerne er gode nok, som de er, synes han.
"Jeg erkender, at der er et paradoks med ubesatte job samtidig med, at vi stadig har mange ledige. Men jeg mener ikke, at der er noget galt med rådighedsreglerne, som de er i dag. Jeg tror, at der har været nogle slappe holdninger i a-kasserne til, at det er ok at gå ledig. Dem forventer jeg, at a-kasserne gør op med," siger beskæftigelsesministeren til Jyllands-Posten.
[email protected]
