Coca Cola anklaget for blasfemi

En reklamekampagne for læskedrikken Coca Cola i Ruslands tredjestørste by Niznij Novgorod er blevet genstand for harme fra kristne, der opfatter re...

Slettet Bruger,

24/01/2008

En reklamekampagne for læskedrikken Coca Cola i Ruslands tredjestørste by Niznij Novgorod er blevet genstand for harme fra kristne, der opfatter reklamerne som blasfemiske. Det beretter Kristeligt Dagblad.

I et forsøg på at ramme tidens patriotiske strømninger har sodavands-firmaet brugt billeder af byens kirker, som set gennem omridset af en Coca Cola-flaske. Men brugen af religiøse ikoner i noget så kapitalistisk som en Coca Cola-reklame er faldet nogle russisk-ortodokse kristne for brystet.

"Coca-Cola bruger alle disse ortodokse symboler på en blasfemisk måde ved at placere billeder af Coca-Colaflasker inde i fotografierne," skriver gruppe bestående af 440 kristne ifølge Kristeligt Dagblad i et klagebrev.

"Nogle kirkers billeder er bevidst vendt på hovedet inklusive korsene," fortsætter klagebrevet og pointerer, at et omvendt kors er et tegn på satanisme.

Coca Cola fastholder, at kampagnen var et forsøg på at understrege det vigtige i at bevare landets kulturelle arv. Firmaet har dog beklaget misforståelsen og trukket de famøse billeder tilbage.

[email protected]

Kilde: