Af Ole Birk Olesen
Det danske mindstelønssystem, som ifølge alle anerkendte økonomer bidrager til at holde danskere ude af arbejde, er godt og nødvendigt. Det mener beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fra Venstre.På en konference om ulighed på Arbejdermuseet i København her til formiddag gjorde Claus Hjort Frederiksen sig ellers til talsmand for det synpunkt, at økonomisk ulighed bør være en underordnet størrelse, når politikere skal prioritere politiske indsatsområder, mens beskæftigelse er det vigtigste.
"Ulighed er et underligt elastisk begreb. Ud fra en statistisk betragtning bliver uligheden jo større, bare der er én person, der går lidt frem i indtægt. Regeringen vil hellere koncentrere sig om at skabe lige muligheder og om at få folk i arbejde," sagde han og suppplerede flere gange i løbet af debatten med betragtninger om, at "det skal kunne betale sig at arbejde".
Hjort: 70 kroner i timen er for lidt
Men da Claus Hjort Frederiksen under den efterfølgende debat blev spurgt af 180Grader.dk, om det også skal kunne betale sig at arbejde for folk, der eksempelvis kun kan gøre sig fortjent til en timeløn på 70 kroner i timen, og som i dag p.g.a. mindstelønssystemet ikke kan få et arbejde i de fleste brancher, svarede beskæftigelsesministeren afvisende.
"Mit udgangspunkt er, at det kræver en vis mængde penge at leve i det danske samfund. Der skal betales husleje, der skal betales købmandsregninger, der skal betales fornødenheder til familien, og derfor er der en grænse for, hvor lidt man kan leve af i det danske samfund. Derfor er jeg enig i, at vi har en mindstebetaling på arbejdsmarkedet, som sikrer, at du kan opretholde din tilværelse på et anstændigt niveau," lød det fra Claus Hjort Frederiksen.
I stedet for at folk arbejder til den løn, de er værd, fokuserede ministeren på regeringens initiativer med at skabe offentligt støttede skånejob til mennesker med dårligere forudsætninger end gennemsnittet for at gøre sig fortjent til den danske mindsteløn.
Skånejob
"Hvis du f.eks. tager de seneste integrations- og velfærdsforlig, som vi har lavet, så giver vi jo nu mennesker, der har levet mere end tre år på kontanthjælp uden kontakt til arbejdsmarkedet, 90 procent i løntilskud. Det er simpelthen begrundet i, at vi må erkende, at det kræver en vis sum penge at leve. Men generelt vil jeg sige, at vi synes, godt om det system, vi har, med mindstebetaling i overenskomsterne," sagde Claus Hjort Frederiksen.
Går regeringen ind for en absolut fattigdomsgrænse? blev han herefter spurgt fra publikum.
"Jeg kan ikke fastsætte en sådan grænse, og jeg vil også godt advare mod at fastsætte en bestemt fattigdomsgrænse. Det ville betyde - tror jeg - at udviklingen ville gå i retning af, at hvis man så havde en indkomst over det, så ville der ikke være nogen hjælp at hente for de mennesker. Jeg ved, at der i masser af tilfælde kan være behov for at hente en eller anden hjælp, også selvom man har oversteget en eller anden lille grænse. Derfor tror jeg, man skal være forsigtig," svarede Claus Hjort Frederiksen.
Konferencen på Arbejdermuseet blev afholdt i anledning af dagens udgivelse af CEPOS-direktør Martin Ågerups nye bog, Den retfærdige ulighed.
Klik her for at købe Den retfærdige ulighed, 156 sider, hos saxo.com for 150,00 kr.
[email protected]
