Citroën beklager sjov med Mao

Muhammed er ikke det eneste åndelige forbillede, man ikke må lave sjov med

Slettet Bruger,

17/01/2008

Muhammed er ikke det eneste åndelige forbillede, man ikke må lave sjov med. Det har den franske bilproducent Citroën måtte sande, efter virksomheden brugte et manipuleret billede af den afdøde diktator Mao Tse-Tung som blikfang i en reklame. Det skriver Reuters.

På reklamen, der blev trykt i flere spanske aviser, ses en meget misfornøjet Mao med en Citroën i forgrunden. "Det er sandt, at vi er ledere, men hos Citroën hører revolutionen aldrig op," lyder teksten.

Respekt for Mao
På kort tid fandt reklamen vej til Kina, hvor Mao stadig bliver set som en ophøjet landsfader. Brugen af det kommunistiske ikon i en kapitalistisk reklame vakte stor forargelse, og Citroën er nu kommet med en uforbeholden undskyldning.

"Citroen understreger dets venskab med det kinesiske folk og respekterer Kinas repræsentanter og symboler højt," siger Citroëns talsmand i Kina til Reuters.

Takket være planøkonomi, hungersnød og udrensninger lykkedes det Mao at slå millioner af sine landsmænd ihjel i løbet af hans 27 år lange regeringstid.

[email protected]


Kilde: