Christmas ville hjælpe Bendtsen

Slettet Bruger,

01/10/2007

Med flere kontroversielle udtalelser fik Pia Christmas-Møller placeret sig selv i rollen som lynafleder for sit partis formand. Det mener de konservatives politiske ordfører i hvert fald selv. Før partiets landsråd i weekenden bebudede Christmas-Møller, at familier skulle fratages barsel, hvis manden ikke tog en stor nok del. Kort tid efter blev dette fulgt op af et krav om en EU-afstemning.

Begge ting strider direkte mod regeringens linje, og den politiske ordfører røg i offentligt skænderi med gruppeformand Helge Adam Møller. Men nu siger Christmas-Møller, at det hele var til for formand Bendt Bendtsens skyld.

"Jeg har bidraget til at sætte fokus på politik i stedet for personer. Der var forud for dette landsråd lagt op til at være meget fokus på Bendts lederskab og skat. Det er lykkedes at få fokus på øvrige ting," siger Pia Christmas-Møller til Nordjyske.

"Smager af efterrationalisering"
Den forklaring giver politisk kommentator og tidligere pressechef i Venstre, Henrik Qvortrup, dog ikke meget for.

"Det smager lidt af en efterrationalisering, for det er da ganske heltemodigt, at hun sådan vil komme sin partiformand til undsætning, siger Henrik Qvortrup ironisk.

Han spekulerer på, om der har ligget knap så altruistiske tanker bag den politiske ordførers udmeldinger.

"Hun har i hvert fald fået fokus på sig selv, og det skal man måske se i lyset af, at hun ikke står på det sikreste mandat. Måske har hun arbejdet ud fra devisen om hellere lidt dårlig omtale end ingen omtale."

[email protected]

Kilde: