Regeringen skal ikke indgå en smal asylaftale med Dansk Folkeparti, mener Pia Christmas-Møller. Folketingets nye løsgænger melder sig klar til at bruge sit mandat meget aktivt i kampen for en aftale. Det skriver Jyllands-Posten.
"Jeg anbefaler meget præcist regeringen til at inddrage en bredere kreds af partier, og jeg peger særligt på Socialdemokratiet og Ny Alliance, som har vist konstruktiv interesse for at bære ansvar i denne sag. Mit mandat vil målrettet blive brugt til at få justeret asylpolitikken og få skabt tålelige vilkår for de asylbørn, som i øjeblikket er kastebold mellem alverdens voksnes interesser," siger Pia Christmas-Møller til Jyllands-Posten.
Hun var en af mange, der havde fornøjelsen af en kaffeaftale hos integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i går. Efter mødet opfordrede hun regeringen til at sætte tempoet op og advarede om, at hendes tålmodighed ikke er så stor som regeringens. Det er afgørende vigtigt at få lavet et forlig snart, og det skal altså være et bredt forlig.
"Det er et af de mest sårbare politiske temaer, og derfor er det en selvstændig pointe i at have et bredt flertal bag den løsning, man finder frem til. Det vil blive lakmusprøven på regeringens vilje til at søge en bred aftale om udlændingepolitikken mere generelt," udtalte Pia Christmas-Møller.
Uden hende vil Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti kun kunne mønstre 89 mandater. Det vil dog være nok, hvis de nordatlantiske mandater holder sig i traditionel ro ved afstemningen. Alligevel øjner den socialdemokratiske integrationsordfører Henrik Dam Christensen muligheden for at Christmas-Møller kan være med til at få dem til forhandlingsbordet.
"Jeg vil gerne kvittere for, at Pia Christmas-Møller aktivt er med til at holde statsministeren fast på sine valgløfter. Jeg er meget enig med hende, og Socialdemokratiet er klar til at gå konstruktivt ind i en bred løsning," siger Henrik Dam Kristensen til Jyllands-Posten.
[email protected]