Chavez siger nej til frit Kosovo

Venezuelas socialistiske præsident, Hugo Chavez, vil ikke anerkende et uafhængigt Kosovo og advarer om, at løsrivelsen kan udløse en krig i region...

Slettet Bruger,

22/02/2008

Venezuelas socialistiske præsident, Hugo Chavez, vil ikke anerkende et uafhængigt Kosovo og advarer om, at løsrivelsen kan udløse en krig i regionen. Det beretter Ritzau.

"Vi anerkender ikke Kosovos uafhængighed," sagde Chavez i dag i en tv-transmitteret tale.

"Dette kan ende i en katastrofe," tilføjede han.

Indtil videre har 15 lande med USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland i spidsen anerkendt Kosovos løsrivelse fra Serbien. Men Kosovos uafhængighedserklæring er blevet afvist af den serbiske regering.

Venezuela slutter sig dermed til Rusland, Kina, Spanien, Rumænien og andre lande, der nægter at anerkende et uafhængigt Kosovo.

Danmark anerkendte i går Kosovo, da udenrigsminister Per Stig Møller sendte et brev til Kosovos præsident, Fatmir Sejdiu, og premierminister Hashim Thaci.

"Danmark anerkender i dag Kosovo som selvstændigt land. Det er centralt for regeringen, at Kosovo har forpligtet sig til at etablere et demokratisk, sekulært og multietnisk land, som sikrer mindretalsbeskyttelse," siger udenrigsministeren.

[email protected]

Kilde: