Chavez lukker 34 regeringskritiske radiostationer

Venezuelas venstreorienterede præsident, Hugo Chávez, lukkede i weekenden 34 private regerings-kritiske radiostationer, skriver journalisten

Slettet Bruger,

03/08/2009

Venezuelas venstreorienterede præsident, Hugo Chávez, lukkede i weekenden 34 private regerings-kritiske radiostationer, skriver journalisten.dk. Og op mod 250 andre medier ventes at få forbud mod at sende i den kommende tid.

I et offentligt dekret fra arbejdsminister Diosdado Cabello til hver af de 34 radiostationer lød beskeden, at de øjeblikkeligt skulle indstille deres transmissioner.
Ifølge den officielle begrundelse har de 34 privat stationer angiveligt ikke søgt om fornyelse af deres sendetilladelser, eller også er de oprindelige ejere døde, hvormed de har mistet sendetilladelsen.

Indgrebet kritiseres for at være et brutalt anslag mod ytringsfriheden og pressefriheden. Adskillige journalister, redaktører, medieorganisationer og politikere fra oppositionen samledes derfor i weekenden i Caracas for at protestere mod regeringen og El Comandante Chávez.

Ifølge lederen af Venezuelas nationale journalistforbund, William Echeverría, er det således ikke længere muligt for dissidenter at komme til orde i Venezulea, skriver the Telegraph ifølge journalisten.dk.

Klik her for at læse mere på journalisten.dk

[email protected]

Kilde: