Chavez bagud i meningsmåling

Slettet Bruger,

25/11/2007

På søndag skal borgerne i Venezuela stemme om en forfatningsændring, der blandt andet giver præsidenten til at genopstille et uendeligt antal gange. Men det er ikke længere så sikkert, at den venstreorienterede galning Hugo Chavez får held til at få sit forslag igennem. Det skriver Reuters. En opsigtsvækkende meningsmåling fra det anerkendte analysebureau Datanalis viser nemlig, at 49 procent af de adspurgte vil stemme nej ved folkeafstemningen den 2. december, mens kun 39 vil stemme ja.

For få uger siden var det ellers Chavez, der havde de ti procents forspring, men nu er der altså alvorligt håb for, at befolkning stikker en kæp i hjulet på præsidentens planer. Lederen af Datanalis, Luis Vicente Leon, afviser dog ikke, at Chavez kan nå et comeback. Han har slået oppositionen ved gennemsnitligt et valg om året i sin tid som præsident, og han har gode muligheder for med statsapparatet i ryggen at mobilsere store vælgergrupper, siger Leon.

Målingen må dog anses som endnu et slag i ansigtet på Chavez, hvis forfatningsplan har mødt voldsom modstand, senest da en tidligere forsvarsminister, og trofast Chavez-støtte, betegnede forfatningsændringer som et "kup".

"Debatten om ja eller nej har ramt ind i hjertet af Chavez-tilhængerne. Vi kan se, at moderate Chavez-støtter er klar til at stemme nej, selv om de synes om ham," siger Luis Vicente Leon.

[email protected]

Kilde: