Regeringens særlige arbejdsmarkedskommission er netop fremkommet med sine første analyser af, hvordan man kan få flere hænder på det danske arbejdsmarked. Og som en inspiration til kommissionens fremtidige arbejde, vurderer den liberale tænketank Cepos i en ny analyse, at en gentagelse af Nyrup-regeringens efterlønsreform fra 1999 vil kunne øge beskæftigelsen med 11.000 personer. Det skriver dagbladet Børsen.
"Hvis Folketinget skal gøre sig noget som helst håb om at leve op til beskæftigelseskravene i 2015-planen, kommer den ikke uden om også at se på efterlønnen," vurderer økonom i Cepos Anders Borup Christensen overfor Børsen.
Hæv aldersgrænsen
Ifølge Cepos' analyse, der er baseret på tal fra Arbejdsmarkedsdirektoratet, reducerede Nyrup-regeringen antallet af efterlønsmodtagere med 25.000 med sin efterlønsreform. Det skete ved at sænke efterlønsydelsen for personer under 62 år samt at indføre en skattefri præmie for dem, der vælger at udskyde efterlønnen til efter, de er fyldt 62 år.
Gevinsten på de ekstra 11.000 i beskæftigelse kan ifølge Cepos opnås ved at hæve aldersgrænsen for den reducerede ydelse til 64 år.
"Folketinget foretog nyttige ændringer af efterlønsordningen med velfærdsreformen i 2006. Men de træder først reelt i kraft i 2019. Det er vigtigt, at politikerne ikke anvender de ændringer som undskyldning for ikke at se på efterlønnen i forbindelse med den aktuelle indsats," siger Anders Borup Christensen.
Regnestykke skal korrigeres
Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er man skeptisk overfor Cepos' beregninger, som man ikke mener tager højde for den højkonjunktur Danmark har været igennem de seneste år, og som ifølge AE-økonom Martin Madsen har været mindst lige så vigtig som Nyrups reform.
Ligeledes mener han, at Cepos mangler at korrigere for det skattefrie år for 64-årige, som regeringen indførte sidste år.
"Man kan jo ikke sætte folk i beskæftigelse to gange," siger Martin Madsen.
Beregninger er i orden
Kritikken afvises imidlertid af Anders Borup Christensen.
"Der var også højkonjunktur i 2000, som er det år, vi sammenligner med. Det var formodentlig lidt mindre, men det vil ikke ændre ved det grundlæggende billede," siger han.
Med hensyn til det skattefrie år mener Anders Borup Christensen, at Cepos' forslag yderligere tilskynder folk til at fravælge efterlønnen, og derfor komplementerer regeringens hensigter med det skattefrie år.
[email protected]
"Hvis Folketinget skal gøre sig noget som helst håb om at leve op til beskæftigelseskravene i 2015-planen, kommer den ikke uden om også at se på efterlønnen," vurderer økonom i Cepos Anders Borup Christensen overfor Børsen.
Hæv aldersgrænsen
Ifølge Cepos' analyse, der er baseret på tal fra Arbejdsmarkedsdirektoratet, reducerede Nyrup-regeringen antallet af efterlønsmodtagere med 25.000 med sin efterlønsreform. Det skete ved at sænke efterlønsydelsen for personer under 62 år samt at indføre en skattefri præmie for dem, der vælger at udskyde efterlønnen til efter, de er fyldt 62 år.
Gevinsten på de ekstra 11.000 i beskæftigelse kan ifølge Cepos opnås ved at hæve aldersgrænsen for den reducerede ydelse til 64 år.
"Folketinget foretog nyttige ændringer af efterlønsordningen med velfærdsreformen i 2006. Men de træder først reelt i kraft i 2019. Det er vigtigt, at politikerne ikke anvender de ændringer som undskyldning for ikke at se på efterlønnen i forbindelse med den aktuelle indsats," siger Anders Borup Christensen.
Regnestykke skal korrigeres
Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er man skeptisk overfor Cepos' beregninger, som man ikke mener tager højde for den højkonjunktur Danmark har været igennem de seneste år, og som ifølge AE-økonom Martin Madsen har været mindst lige så vigtig som Nyrups reform.
Ligeledes mener han, at Cepos mangler at korrigere for det skattefrie år for 64-årige, som regeringen indførte sidste år.
"Man kan jo ikke sætte folk i beskæftigelse to gange," siger Martin Madsen.
Beregninger er i orden
Kritikken afvises imidlertid af Anders Borup Christensen.
"Der var også højkonjunktur i 2000, som er det år, vi sammenligner med. Det var formodentlig lidt mindre, men det vil ikke ændre ved det grundlæggende billede," siger han.
Med hensyn til det skattefrie år mener Anders Borup Christensen, at Cepos' forslag yderligere tilskynder folk til at fravælge efterlønnen, og derfor komplementerer regeringens hensigter med det skattefrie år.
[email protected]
