Castro meldes klar til valg

Slettet Bruger,

26/12/2007

81 år gammel, men still going strong. Det er status for Fidel Castro, hvis man skal tro på hans bror Raoul. Til cubansk tv oplyser Raoul, der har fungeret som præsident siden juli 2006, at Fidel er ved at komme sig. Det skriver BBC News.

"Han træner to timer hver dag, to gange om dagen, og har på storslået vis genvundet sin vægt og muskelmasse," berettede Raoul fra Santiogo, hvor Fidel er opstillet til januar måneds parlamentsvalg.

En vunden plads i parlamentet er forudsætningen for at Fidel kan genvælges til præsident. Og Raoul forsikrede, at der er fuld opbakning blandt kommunistlederne til, at Fidel går mod endnu en periode. Og han skal nok være helt klar til valget, mente Raoul Castro.

"Han har en kraftfuld hjerne, en sund hjerne, han er ved sine fulde mentale fem, og ja, han har små fysiske begrænsninger som følge af de problemer, han har haft," lød det fra Raoul.


[email protected]

Kilde: