COOP og købmænd vil ikke af med lukkeloven

Butikker landet over vil ikke selv bestemme hvornår de holder åbent

Slettet Bruger,

04/10/2008

Butikker landet over vil ikke selv bestemme hvornår de holder åbent. Derfor advarer en hel række brancheorganisationer nu erhvervsminister Lene Espersen mod at fjerne lukkeloven. Det skriver Ritzau

"Hvis man fjerner lukkeloven, så vil butikkerne presse hinanden til at holde åbent, som vi har set det mange gange før for eksempel i butikscentrene. Hvis Dansk Supermarked holder åbent, så bliver de andre butikker også tvunget til at holde åbent, fordi man ellers stjæler markedsandele fra hinanden," siger formand for HK Handel, Jørgen Hoppe, til Ritzau. Han ønsker i stedet, at der bliver nedsat en lukkelovskommission.

Dansk Supermarked deltager ikke i advarslen.

En Gallup-undersøgelse viser ifølge Ritzau, at omkring 38 pct. af danskerne mener, at det ville være en god idé at afskaffe lukkeloven, mens 32 pct. er imod. Omkring 30 pct. svarer "hverken eller".

[email protected]

Kilde: