CIA-chef: Europa kendte til fangetransporter

I tiden efter 11

Slettet Bruger,

03/02/2008

I tiden efter 11.september 2001 informerede amerikanske myndigheder deres europæiske allierede om, at de forbeholdt sig retten til at udføre "ensidige aktioner" på europæisk jord. Det skriver Politiken. Avisen har oplysningerne fra den tidligere chef for CIA's hemmelige operationer i Europa Tyler Drumheller.

Advarslerne blev givet på en række møder, hvor CIA's fangeprogram ikke lbev nævnt direkte, men hvor der ifølge Drumheller ikke var tvivl om, at europæerne forstod, at det var bortførelser af mistænkte terrorister, der blev talt om. Han ønsker ikke at udtale sig til citat, til gengæld har netop udgivet bogen "On the brink", hvor han skriver:

"Hovedbekymringen blandt vores allierede var, at vi ville begynde at udføre ensidige aktioner på europæisk jord - navnlig ved at plukke mistænkte terrorister fra deres territorium uden deres tilladelse og sende dem til et tredje land. De var - med en vis ret - nervøse for, at sådanne »bortførelser« ville skabe politiske problemer for dem hjemme. De udtrykte denne bekymring til mig personligt og til stationscheferne i deres hovedstæder."

Tyler Drumheller fortæller videre, at CIA ikke var begejstrede for visse europæiske landes asylpraksis i 90'erne. En opfattelse, der deles af Paul Pillar, der var vicechef for CIA's antiterrorcenter fra 1997 til 1999.

"Der var betydelig bekymring blandt amerikanske efterretningsfolk i 90'erne over, at asyllovene i nogle af de nordiske lande gav ophold selv til mennesker, der havde veldokumenterede forbindelser til terrororganisationer," siger Paul Pillar til Politiken.

Denne bekymring nævnes også som en væsentlig årsag til, at den første fange, CIA bortførte i deres fangeprogram, var en egyptisk mand med asyl i Danmark.

[email protected]


Kilde: